Gæstebog
Har du lyst, vil vi blive meget glade for en hilsen i vores gæstebog :)
Kære Lisbeth,
Tak for dit indlæg og for følgeskab på endnu en rejse. Vi er nu oppe på over 10 rejser sammen.
Ja, et ønske kan hurtigt blive til en rejse. Husk det.........
Den der simulator var godt nok en vild oplevelse. Det gad jeg godt opleve igen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Ingelise,
Dejligt at du synes det var en god tur.
Ja, vi var godt nok tidligt oppe. Det der med tidsforskellen på 2 timer skulle jeg lige vænne mig til! Også at der var lyst om natten, var lidt mærkeligt.
Grindavik og lavamarkerne gjorde størst indtryk på mig, men naturen var også ubeskrivelig smuk
Ja, vi var det perfekte team.
God sommer også til dig. Vi ses til julefrokosten.
Sommerhilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Lis,
Tusind tak for dit fine gæstebogsindlæg. Ja, vi fik godt nok set/oplevet meget. Da jeg kom hjem sov jeg 10 timer og så en eftermiddagssøvn på 3 timer den næste dag.
Perlan var også en af mine favoritter. Det museum skal man næsten opleve, når man er på Island.
Jeg vil glæde mig til vi ses igen.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Kirsten,
Selv tak og tak for det fine gæstebogsindlæg.
Ja, der var det skønneste fællesskab på turen og der blev både grinet og snakket dybere.
Dejligt at du vil huske turen for altid. Du må af sted igen på en anden rute. Det kan du sagtens. Nu kender du jo "konceptet".
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Anne,
Tusind tak for det fine gæstebogsindlæg. Dejligt at kufferten var pakket perfekt og at du ikke fik nogle vabler.
Det var skønne rejsefæller og det var dejligt for mig at se, hvordan alle hyggede sig med hinanden.
Det er nogle flotte ord på din hjembragte T-shirt og jeg er rigtig glad for at høre, at du har fået større lyst til at vandre.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Jytte,
Tusind tak for dit gæstebogsindlæg. Det var en flot 70 års gave du gav dig selv og de skønne minder kan du glæde dig over i rigtig lang tid fremover.
Tak for de pæne ord om Nickolaj og mig. Nickolaj er en super god medguide og det er en stor hjælp at han kan spansk. Det gør alting lettere, når vi overnatter/spiser steder, hvor de ikke kan engelsk.
Tak for topkarakteren. Jeg håber vi ses igen, når du en gang er i Danmark igen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Gitte,
Tak for dit indlæg og de fine ord.
Jeg er rigtig glad for at du nød turen og jeg kan godt forstå, at et flig af dit hjerte ligger i Finisterre og at du er "nødt til" at vende tilbage på et tidspunkt.
Tak for dit altid gode humør og positive sind.
De bedste hilsner
Lillian - Rejsen for dig
Kære Margrethe,
Tak for indlægget. Det var dejligt at se dig igen på en rejse og skønt at deltagerne kan finde på at lave noget individuelt.
Det var den skønneste tur med masser af gode oplevelser. Tak for ideen til at se/høre hav-orgelet.
Tak for følgeskab på turen til Split. Jeg glemmer aldrig lakse-omeletten.
Jeg håber vi ses igen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Lisbeth,
Tak for dit fine indlæg. Ja, det var nogle fantastiske dage i Dubrovnik og godt at vi endelig kom til Lokrum.
Vores skønne værtspar kommer jeg til at savne, nu da det er slut med Kroatien, i hvert fald i "Rejsen for dig" regi. Jeg håber på en privat tur, hvor vi flyver dertil. Det bliver dog ikke i den varme periode.
Tak til dig for at deltage i turen for 2. gang.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Angela,
Tusind tak for indlægget. Det var som altid en fornøjelse at have dig med på en rejse.
Det var en skøn gruppe at være af sted med og det er dejligt at I deltagere tager ansvar og vælger til og fra alt efter, hvad I har lyst til.
Varmen var godt nok en "hård modstander", men så var det godt, at vi boede tæt på stranden og også kunne bade, når vi var ude på vores vandringer.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Solvej,
Tak for de flotte ord om turen og fordi I altid var så positive trods udfordringerne. Jeg var rigtig glad for at have jer med. Tak for al din/jeres påskønnelse. Jeg gjorde mit bedste under de givne omstændigheder.
Fleksibilitet er dejligt og 2 biler giver stor frihed, når der er forskellige interesser.
Tak for en hyggelig afslutning på turen den sidste dag. Det var en fantastisk vandretur.
Kærlig hilsen til dig og Gitte fra
Lillian og "Rejsen for dig"
Hej Irma,
Selv tak og tak for indlægget.
Det blev et hyggeligt ø-hop, hvor vi virkelig fik rørt os og også set den skønne by Faaborg med besøg på isbar. Tak for isen.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Jane,
Tak for dit fine gæstebogsindlæg. Dejligt at se dig igen, efter dine caminovandringer for længe siden (sådan føles det).
Ja, det var en udfordring af og til på Thurø, men vi klarede det alle. I var så seje!
Avernakø var godt nok noget blæsende og regnfuld, men en god vandretur blev det til trods alt.
Jeg var også vild med at gå til Lille Svelmø i vandet og lidt videre til Svelmø. At vi fik solskinsvejr var et stort plus. Knæhøjt, ja jeg vil også gerne have en snak med ham, der skrev "i vand til knæerne". Vandet gik mig til over navlen. Vandet var dog lunt og dejligt, og skønt var det med afslutning med kaffe og kage.
Jeg håber vi ses igen en gang.
De bedste hilsner
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Lisbeth,
Tak for ordene om mit venlige væsen. Jeg gør mit bedste!
Det er altid en fornøjelse at have dig med! Vadeturen ud til Lille Svelmø var var også en sjov/skøn/spændende oplevelse for mig. Det gør jeg gerne igen.
Tak for is på Avernakø i silende regn og for besøg på utallige loppeboder på vores vandring, da de andre var gået i forvejen.
Vi ses snart på en rejse. Jeg glæder mig.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Pia,
Selv tak. Du var jo også med til at gøre den til en succes.
Ja, der var mange spændende oplevelser og jeg glæder mig allerede til at opleve det hele igen i 2027, dog gerne med noget køligere vejr.
Det var den skønneste gruppe. Det kan vi godt blive enig om.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Birgit,
Tak for dit flotte gæstebogsindlæg og din måde at være på. Vi blev dog lidt udfordret af loftsværelset under taget. Vi havde det ene vindue til at stå åben og havde oprullet rullegardin om dagen, så solen kunne skinne ind. Det gjorde det vist ikke meget bedre selv om vi havde ventilatoren kørende henne ved dig. Henne i den anden ende hvor jeg sov, stod luften helt stille.
Jeg beklager det med varmen. Det er svært at vide hvor varmt det bliver, når jeg bestiller værelser et års tid før vi skal af sted.
Vi har aldrig før haft det så varmt på vores ture til Jedburgh. Når jeg kigger på billeder fra tidligere ture, er der billeder hvor vi har henholdsvis uldtrøje, vatteret vest og jakker på. Det fik vi slet ikke brug for i år.
Jeg kunne også godt have brugt et spejl. Du fik en lampe ved sengen. Den måtte du gerne tænde om natten, som jeg sagde. Når jeg sover, så er jeg "helt væk".
Det var et super hold og du faldt godt ind, selv om du var ny deltager. Du var også god til og ikke bange for "at gå solo". Det var en fornøjelse at have dig med.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Margit,
1000 tak også fra mig. Det var skønt at se dig/jer som førstegangsdeltagere på turen til Jedburgh, være så begejstrede for festivalen, Jedburg og alle seværdighederne, både der og i omegnen.
Tak for anbefalingen. Jeg glæder mig allerede til at komme tilbage.
Kærlig hilsen og tak fra
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Benedicte,
Tusind tak til dig for følgeskab på turen. Hvor var det dejligt at se dig igen på endnu en tur til Jedburgh.
Ja, vi var heldige med alt, bortset fra det var lidt varmt med 22 - 28 grader alle 8 dage.
Det er en hel overstrømmende venlighed vi oplever til festivalen. Dejligt at folk gerne vil i kontakt og snakke og tilmed lader os komme først ind i bussen, når vi er på tur, selvom vi står bagerst i køen.
Tusind tak fordi du arrangerede en taxitur til den Skotske/Engelske grænse. Den oplevelse tager vi med på programmet i 2027.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"
Kære Simone,
Selv tak. Tak for dit altid gode humør, din rummelighed og altid smilende tilgang til tingene.
Ja, det med at dele sig op en gang imellem, synes jeg også fungerer godt, så alle får de oplevelser, de gerne vil have.
Jeg var vist lidt nem at lokke. Turen i 2025 til Skotland skulle have været den sidste, men Jedburg er så svær at give slip på og med så skønne deltagere er det ingen sag at være på tur.
Jeg glæder mig til at se dig igen i 2027 til din fjerde tur til Jedburgh.
Kærlig hilsen Lillian og "Rejsen for dig"


Kære Marianne,
Selv tak for tak for dit gæstebogsindlæg.
Ja, vi fik godt nok oplevet meget og hvor var vi heldige med vejret.
Det var en super god og homogen gruppe og det var dejligt at se, at alle hyggede sig på kryds og tværs.
Kærlig hilsen
Lillian og "Rejsen for dig"